Festsal

Det er en fest at benytte festsalen på Rinkenæshus

Festsalen kan lejes til private arrangementer eller til firmaarrangementer. Der er plads til ca. 80 spisende gæster og der er en scene til underholdning og en bar til udskænkning af våde varer. Festsalen er 9 m x 14 m.

Festsalen er meget smuk og yndig, men toiletterne er af lidt ældre dato og de er placeret i kælderen og derfor ikke så velegnet til dårligt gående. Køkkenet er udstyret med de mest almindelige køkkenting og udstyr.

Det koster 2.000 kr. pr. døgn eller 2.500 kr. for hele weekenden. Dertil kommer et forbrugsgebyr på 10 kr. pr. gæst til at dække toiletpapir, håndsæbe mm. Toiletterne deles med campinggæsterne.

Lokalet inkl. køkken lejes fra kl. 12 på lejedagen til kl. 11 den efterfølgende dag, med mindre andet aftales.

Lejerne skal selv sørge for mad, drikkevarer, opstilling af borde og stole, duge, bordpynt og evt. musik. Lejerne står også selv for den efterfølgende oprydning og rengøring, med mindre denne ydelse tilkøbes. Udlejer vasker gulve og gør toiletter rene.