På Rinkenæshus ligger en lille café, hvor der er mulighed for at spille et brætspil med familien eller vennerne
Caféen er ikke bemandet til hverdag, men det er muligt at sætte sig ind i de hyggelige omgivelser og låne et brætspil eller blot hygge med en bog. Der kan købes kaffe, te eller kakao i receptionen som kan medbringes i caféen.
Caféen er indrettet med genbrugsmaterialer, som er blevet “ombygget” og gamle møbler, hvoraf mange er doneret fra omegnens beboere. Vi har bestræbt os på at skabe en stemning som emmer af mormors kolonihavehus. Her kan vores gæster nyde en hyggestund væk fra hverdagen.
