Rinkenæshus camping er en lille og hyggelig campingplads med blot 40 campingenheder
Her kan man nyde roen og høre fuglene kvidre, mens man tilbereder sin mad på en låne-grill eller læser en god bog i solen. På campingpladsen er der også hytter, sheltere og teltpladser og en bålplads. Hunde er meget velkomne.
I hovedbygningen er der toiletter, badefaciliteter, pusleplads og der er også mulighed for at vaske og tørre tøj. Faciliteterne ligger i kælderetagen, så det er ikke så velegnet til dårligt gående.
Bøger og DVD´er kan man låne, bytte eller købe fra vores bytte-reol i fælleskøkkenet, hvor det naturligvis også er muligt at tilberede sin egen mad. Køkkenet er udstyret med komfur, mikroovn, kaffemaskine og el-kedel.
I hovedbygningen er der også et opholdsrum med brætspil, som man er meget velkommen til at benytte.
Fra receptionen kan der bestilles morgenmad eller rundstykker i hele sommerperioden.